Leserbeitrag
„Borgermødet om Hvalen“
Borgermødet om Hvalen
Borgermødet om Hvalen
Diesen Artikel vorlesen lassen.
„Wir haben keine Pläne für die Entwicklung der Stadt“, kritisiert Preben Rasmussen in seinem Leserbrief. Es fehle eine Architekturpolitik – etwa für die Platzierung und Höhe von Gebäuden. Er fragt: Was wollen die Politikerinnen und Politiker mit dem Stadtzentrum von Aabenraa machen?
1.100 borgere havde den 19. juni valgt at deltage i borgermødet om Horups enorme projekt Hvalen. Transform rettede en sønderlemmende kritik mod projektet både hvad angår volumen, højde, beliggenhed ved kysten, konsekvenser for byen, at Hotel Hvide Hus ikke bevares og at der ikke bliver afholdt en arkitektkonkurrence.
Dorte Soll (Soz.) fremlagte kommunens version af hvordan sagen om Hvalen står lige nu.
Efter mødet om Hvalen står det lysende klart, hvor hjælpeløse politikerne er i forhold til høje byggerier som Opnørgården, Cimbriatårnene og nu Hvalen.
Et muligt boligbyggeri i Nørreportparken blev presset igennem byrådet på trods af voldsom modstand fra borgerne.
Der mangler fuldstændig politikker og strategier på en lang række centrale områder, som politikerne og forvaltningen kan læne sig imod under sagsbehandlingen.
Vi mangler planer for byens udvikling. Vi mangler en arkitekturpolitik. Vi mangler en strategi for høje bygninger, hvor og hvor højt ? Vi mangler strategi for nybyggeri ctr. fortætning af byggeri i bymidten.
Aabenraa by som købstad eller en dårlig kopi af Århus med alle katastroferne ?
Hvad vil politikerne med Aabenraa by ?
Hvilke krav kan / vil kommunen stille til ansøgninger om nybyggeri i Aabenraa by ?
I stedet oplever vi Dorte Soll offentligt danse tåspidsdans og næsten tigge og bede Per Horup om han da ikke kan komme kommunen i møde, f. eks. på spørgsmålet om en arkitekturkonkurrence om Hvalen. Pinligt.
Sæt sagsbehandlingen af Hvalen på pause indtil der foreligger de nødvendige kommunale politikker til at der kan træffes en ordentlig og kvalificeret beslutning på oplyst grundlag.
Preben Rasmussen, Aabenraa