Leserbeitrag
„Borgermøde om Nørreportparkens fremtid. NU.“
Borgermøde om Nørreportparkens fremtid. NU.
Borgermøde om Nørreportparkens fremtid. NU.
Diesen Artikel vorlesen lassen.
Die Menschen haben den Nørreportpark in ihr Herz geschlossen. Während 1.100 Menschen bei einem Bürgertreffen über das „Wal“-Projekt diskutierten, gebe es mehr als doppelt so viele Unterschriften gegen eine Bebauung des Parks im nördlichen Zentrum, stellt Preben Rasmussen in seinem Leserbrief fest und übt Kritik an der Stadt.
1.100 borgere var forsamlet til møde om Horups hval. 2.859 borgere har skrevet under på, at de IKKE ønsker der bygges i Nørreportparken. Og underskrifterne er afleveret på rådhuset til borgmester Jan Riber Jacobsen.
Efter Realdanias exit fra udviklingsselskabet, er der opstået en helt ny situation, der grundlæggende ændrer forudsætningerne for planerne om at bygge på Nørreportgrunden.
Realdania By og Bygs deltagelse var den helt afgørende forudsætning for etablering af arealudviklingsselskabet og borgernes garanti for, at der ville blive stillet krav til et kommende byggeri om tilpasning til byens skala og det byrum der bygges i. Og at det sikres, at borgerne får den bypark vi alle ønsker og har brug for.
Tiden har vist hvordan Nørreportparken er blevet et nyt byrum, grønt og åbent. Borgerne har taget Nørreportparken til sig. Anvendt til arrangementer som Street Food Festival, musikarrangementer, del af Julehjertebyen osv.
Aktiviteter der understøtter livet i midtbyen.
Lige nu afgøres Nørreportparkens fremtid på rådhuset bag lukkede døre og af politikere, der hoved- og planløst beslutter projekter ud i den blå luft.
Vi vil bevare Nørreportparken uden bebyggelse. Så forstå det dog.
Få Realdania med om bord igen. Og lad kloge folk der i dialog med borgerne komme med forslag til et grønt mødested midt i byen. Et sted, der kan favne mange forskellige aktiviteter. En borger har foreslået en overdækket markedshal. Hvorfor ikke ?
Og en Nørreportpark, der kan indgå i klimasikringen af byen.
Drop byggeplanerne og lad os starte forfra i en åben dialog mellem politikere, borgere og Realdania.
Preben Rasmussen, Aabenraa