Sport - Ritzau

Svag saudiarabisk modstand kommer bag på Nikolaj Jacobsen

Svag saudiarabisk modstand kommer bag på Nikolaj Jacobsen

Svag saudiarabisk modstand kommer bag på Nikolaj Jacobsen

Ritzau
Odense
Zuletzt aktualisiert um:
Denmark mens handball: Denmark - Saudi-Arabia Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Nikolaj Jacobsen havde gerne set danskerne blive matchet bedre mod Saudi-Arabiens håndboldlandshold.

Havde Danmarks håndboldherrer spillet en intern træningskamp, havde de formentlig fået væsentligt bedre kamptræning, end det var tilfældet i torsdagens VM-test mod Saudi-Arabien.

Særligt i første halvleg var niveauforskellen så markant, at den største danske håndboldsejr nogensinde blev et tema.

Det endte 43-16 - uden rekord - og landtræner Nikolaj Jacobsen er overrasket over, at saudiaraberne ikke kunne diske op med bedre modstand.

- Ja, det er jeg. I 2019 mødte vi Saudi-Arabien i Boxen, og der førte vi vist med et eller to mål, og de skal også til VM nu, så jeg er overrasket over, at de ikke kunne byde os mere op til dans, siger han til TV 2 efter kampen.

Landstræneren refererer til Danmarks VM-kamp mod Saudi-Arabien i Boxen i Herning for fire år siden.

Her var danskerne komfortabelt foran ved pausen, før saudiaraberne i anden halvleg reducerede til 16-18 og skabte spænding om resultatet.

Det endte dengang 34-22 i dansk favør, men torsdagens møde var en helt anden historie.

De danske håndboldherrer gjorde, hvad der passede dem, og saudiaraberne scorede først deres andet mål efter 21 minutter. Danmark var foran med 20 mål ved pausen og vandt altså med 27.

- Sådan er det. Vi har ikke kunnet vælge frit på alle hylder i forhold til modstandere, lyder det fra Nikolaj Jacobsen.

- Men jeg ville da gerne have set os i nogle lidt mere pressede situationer, siger landstræneren.

Danmark møder Saudi-Arabien igen i en træningskamp i København på lørdag, før det fra næste uge går løs med VM.

Det danske hold stiller op som vinder af de seneste to udgaver af verdensmesterskaberne.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“