Christopher Juul-Jensen er ikke lige klar til at snakke med pressen.

- Jeg skal lige ind at juble, siger den danske Tour de France-rytter, i minutterne efter at han har set sin Jayco-holdkammerat Dylan Groenewegen vinde 6. etapes massespurt i Dijon.

Da Juul-Jensen lidt senere kommer ud af holdbussen iført crocks og et stort smil, er humøret stadig højt.

- Det er først og fremmest en gigantisk lettelse. Vi har jagtet sejren siden 2022, hvor vi havde en fantastisk Tour. Dylan vandt i Sønderborg, og Michael Matthews vandt senere i løbet.

- Sidste år missede vi etapesejren. Og uanset hvem du spørger, vil de sige, at det er det, der tæller. Hvis man ikke vinder samlet eller i det mindste kommer på podiet, så er det etapesejrene, der gør den store forskel, siger Christopher Juul-Jensen.

Groenewegen har i årevis hørt til feltets allerstærkeste sprintere. Hans job er at vinde, og når det kikser i en spurt, er humøret selvsagt i bund. Som det var onsdag, da Mark Cavendish vandt, og Groenewegen slet ikke blandede sig med de forreste.

- Skuffelsen i går hos os alle sammen gjorde, at vi var endnu mere motiveret i dag.

- For hver gang man misser chancen, bliver det sværere at overbevise hinanden om, at det nok skal ske. Især i år, hvor der ikke er så mange muligheder i sidste uge, siger Christopher Juul-Jensen.

Det var Groenewegens sjette etapesejr i Tour de France. Han tog den oven i købet iført den hollandske mesterskabstrøje.

- Jeg sagde på forhånd, at det ville blive et smukt billede, men spurten blev så tæt, at jeg ikke kunne juble på målstregen.

- Men det lykkedes altså, og holdet har arbejdet så hårdt. I går (onsdag, red.) var jeg skuffet over mig selv, fordi mit hold gjorde et virkelig godt arbejde. I dag ramte vi den igen, siger den 31-årige hollænder.

/ritzau/