Sport - Ritzau

Wozniacki er heldigere end Tauson i Wimbledon-lodtrækning

Wozniacki er heldigere end Tauson i Wimbledon-lodtrækning

Wozniacki er heldigere end Tauson i Wimbledon-lodtrækning

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Britain Tennis Foto: Mike Egerton/Ritzau Scanpix

Caroline Wozniacki indleder Wimbledon mod kvalifikationsspiller. Clara Tauson møder 11.-seedet amerikaner.

Caroline Wozniacki fik en noget mildere lodtrækning end Clara Tauson, da der fredag formiddag blev trukket lod til Wimbledon, der begynder på mandag.

Wozniacki, der er med på et wildcard, skal møde amerikaneren Alycia Parks, der har været igennem kvalifikationsturneringen.

Den 23-årige Parks rangerer som nummer 121 i verden.

Wozniacki har i denne uge vist god form på græs med to sejre i tyske Bad Homburg, men torsdag faldt hun på det grønne underlag og opgav at spille kampen mod Emma Navarro til ende.

Skulle Wozniacki vinde sin første kamp, kan hun se frem til seedet modstand i anden runde.

Her kan hun møde den 30.-seedede canadier, Leylah Fernandez, der i 2021 nåede finalen i US Open.

Noget sværere bliver det for Clara Tauson i Wimbledons første runde.

Den 21-årige dansker skal møde den 11.-seedede Danielle Collins.

De har mødt hinanden to gange før, begge gange i grand slam-sammenhæng, og amerikaneren har vundet i begge tilfælde.

Collins slog Tauson i French Open i 2020 og to år senere i Australian Open, hvor Tauson tabte en tæt kamp med 5-7 i tredje sæt.

Klarer Tauson opgaven, skal hun i anden runde møde enten Mayar Sherif fra Egypten eller den ungarske kvalifikationsspiller Dalma Galfi.

Tauson er aldrig kommet forbi første runde i Wimbledon. Wozniacki er seks gange nået frem til ottendedelsfinalen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“