Sport - Ritzau

Delaney står med bitter smag i munden efter pointtab

Delaney står med bitter smag i munden efter pointtab

Delaney står med bitter smag i munden efter pointtab

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: FCK - SIF Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

FCK havde chancerne til at vinde over Silkeborg, men smed to point på et mål dybt i tillægstiden.

Et skud på stolpen, et skud på overliggeren og en føring dybt i tillægstiden.

FC København havde alle muligheder for at vinde mandagens superligakamp mod Silkeborg, men kom blot fra opgøret med 2-2.

I sidste minut fik indskiftede Alexander Simmelhack skovlen under sin tidligere klub med et mål efter et hjørnespark, hvor københavnerne ikke fik bolden væk.

Scoringen fik Thomas Delaney op i det røde felt.

- Jeg er tosset lige nu. Vi spiller 98 gode minutter, og to gange giver vi dem et mål. Det er fucking irriterende, for vi spiller en god kamp, siger han til TV 2 Sport efter pointdelingen.

FCK var i kontrol gennem langt det meste af kampen, hvor Silkeborgs mål var belejret.

Men trods adskillige store chancer lykkedes det ikke Mohamed Elyounoussi og Viktor Claesson at udbygge den føring, Andreas Cornelius havde skabt efter mindre end to minutter.

- Vi har snakket om længe, at vi skal score på vores chancer, og så gør vi det ikke. Vi spiller godt i dag, men alligevel står jeg med en bitter smag i munden nu, siger Thomas Delaney.

Silkeborg havde nok at gøre med at forsvare sig, og cheftræner Kent Nielsen erkender da også, at en hjemmesejr havde været mest logisk ud fra kampens udvikling.

- Vi er godt klar over, at vi var næstbedst i langt det meste. Det er et heldigt point, og hvis FCK havde taget vare på deres muligheder, havde de også vundet, siger han til TV 2 Sport.

Med en sejr havde FCK spillet sig op på førstepladsen, men i stedet må københavnerne nu tage til takke med tredjepladsen. Der er et point op til førerholdet FC Midtjylland.

Silkeborg er nummer seks med samme antal point som Brøndby på femtepladsen og FC Nordsjælland på syvendepladsen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“