Sport - Ritzau

Auri Skarbalius bliver sportsdirektør i HB Køge

Auri Skarbalius bliver sportsdirektør i HB Køge

Auri Skarbalius bliver sportsdirektør i HB Køge

Ritzau
Køge
Zuletzt aktualisiert um:
Brøndby IF, Viborg FF Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Indtil nu har Auri Skarbalius været teknisk direktør i fodboldklubben HB Køge. Nu bliver han sportsdirektør.

Efter afskeden med Per Rud som sportsdirektør har HB Køge nu fundet afløseren internt i klubben.

Det bliver Auri Skarbalius, som bliver ny sportsdirektør, oplyser HB Køge på sin hjemmeside.

Indtil nu har Auri Skarbalius været teknisk direktør i klubben, der i øjeblikket spiller i den næstbedste danske fodboldrække.

- Jeg er glad for tilliden, jeg bliver vist og glæder mig til at betale den tilbage, siger Auri Skarbalius til klubbens hjemmeside og tilføjer:

- Vi har gang i nogle spændende og ambitiøse projekter, med et ungt førstehold der modbeviste mange kritikere i sidste sæson, og som nu vil ud og vise, det er blevet mere modent og kan skabe endnu flere overraskelser.

Dermed vil den 51-årige litauer fremover have det overordnede ansvar for at købe og sælge spillere. Og arbejdet på at forstærke holdet er i fuld gang.

- Vi har sagt farvel til nogle spillere, og dem skal vi selvfølgelig erstatte på den ene eller anden måde.

- En del af vores strategi er, at vores egne talenter skal gå ind og udfylde et par af rollerne i sådan en situation, forklarer den nye sportsdirektør.

Han holder øjne og ører åbne, i forhold til om der dukker noget op, der kan gå direkte ind og forstærke HB Køges startopstilling.

- Gør der det, slår vi til. Men den del af gamet handler først og fremmest om tålmodighed og koldblodighed, siger Auri Skarbalius.

Han har tidligere været tilknyttet HB Køge som både spiller, assistenttræner og cheftræner. Han er to gange rykket op i Superligaen med henholdsvis Herfølge Boldklub og HB Køge.

Auri Skarbalius har også en fortid som spiller og træner i Brøndby.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“