I 2030 vil vi ifølge Danmarks Statistik være 46,2 pct. flere ældre over 80 år, end vi er i dag. Det sætter nye og store krav til vores ældrepleje og presser vores plejehjemskapacitet. For ikke nok med, at vi bliver flere over 80 år med et plejebehov, så er vi også ældre i længere tid, og derfor har vi ligeledes brug for pleje i længere tid. Derfor er vi nødt til at udvide antallet af plejehjemspladser.

Det er dog ikke så lige til, hvis borgerne fortsat skal have frit valg mellem kommunal, privat og selvejende ældrepleje og dermed mulighed for at vælge det tilbud, der passer netop dem bedst. Når det ikke er lige til, skyldes det, at selvejende og private leverandører af ældrepleje i langt de fleste tilfælde modtager en takst af kommunen baseret på, hvad det vil koste kommunen at levere en tilsvarende plejehjemsplads.

Desværre ser vi igen og igen eksempler på, at kommunerne ikke får alle omkostningerne forbundet med at drive en plejehjemsplads med i takstberegningen. Resultatet er, at selvejende og private leverandører risikerer at modtage en for lav takst af kommunen, og at der derfor er for stor økonomisk usikkerhed forbundet med at investere i nye friplejeboliger.

Konsekvensen af den manglende transparens i kommunernes beregninger bliver, at vi ikke får bygget tilstrækkeligt med plejeboliger til at imødekomme den stigende efterspørgsel, som udviklingen i antallet af ældre vil afstedkomme. Hvis vi desuden fortsat har en politisk ambition om, at borgerne fortjener og skal sikres et øget frit valg, så handler det først og fremmest om at sikre gennemsigtighed i økonomien og korrekte takster til private og selvejende leverandører. For selvom takster smager mere af tal og økonomi end af velfærd, så kan vi ikke komme udenom, at økonomi spiller en rolle, og at manglende gennemsigtighed heri er en direkte stopklods for en ældrepleje i verdensklasse.

Uden økonomisk gennemsigtighed i den kommunale afregningspris, og med en de facto underbetaling af de private og selvejende plejehjem i en række kommuner, vil vi ende med at borgerne kun kan vælge mellem det kommunale og det kommunale tilbud. Det frie valg er sat ud af spil. Derfor foreslår vi i Dansk Erhverv også, at der i den kommende ældrelov skal afsættes midler til at etablere en vejlednings- og kontrolenhed under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til at hjælpe og eftergå kommunernes takstberegninger. Det er den mindst bureaukratiske og samtidig mest effektive løsning. På den måde giver vi en udstrakt hånd til kommunerne, der utvivlsomt står overfor en kompleks opgave, vi styrker samarbejdet mellem offentlige, private og selvejende ældreplejeleverandører, og vigtigst af alt sikrer vi, at de ældre får et reelt frit valg mellem tilbud.