Vi skal altså se at komme videre. Nej, jeg er ikke sønderjyde, men min far var yngst af 10 børn og født i Kiding ved Gråsten.

Min farfar blev hårdt såret ved Verdun (i en alder af 42 år) og døde af samme årsag i 1929, da min far var 6 år. Jeg kan tydeligt huske, da min ældste onkel fra Als omkring 1957 fortalte mig med tårer i øjnene, at han havde mistet to brødre samme dag i 1.verdenskrig. Samme onkel havde også et par album, fyldt med breve, postkort og fotos fra skyttegravene, bl. a. af modbydelige bajonetkampe.
Min morfar på Djursland holdt Flensborg Avis til han døde i 1977, og han sendte i 1947 min mor ned at tjene ved præsten i Dybbøl, så hun kunne få en god dansk opdragelse. Hun kom i 1949 dragende tilbage med en mand – min far – som var hamrende ligeglad med, om folk var tysk eller dansksindede.

Jeg hadede alt tysk. Det var kommet af at læse alt om 2. verdenskrig og se en masse film om kz-lejre m.v. Jeg er sikkert en af de få, der har læst alle 38 bind og ca. 13.000 sider, udgivet af Den Parlamentariske Kommission i 1950 vedr. besættelsen.
Selv da jeg blev 60 år og havde inviteret par stykker fra mindretallet med til min fødselsdag, sagde min mor: „Det var godt, bedstefar ikke skulle opleve det!”

Gennem årene er jeg blevet mere og mere rummelig, og jeg er stolt af at to nationaliteter, der har hadet hinanden så meget og har gjort hinanden så meget ondt, i dag er et eksempel til efterlevelse for resten af verden. Jeg tror, at det var Nelson Mandela, der fik mig til at blive mere nuanceret og helhedsorienteret, så jeg ikke blev hængende fast i fortiden.

Jeg er dybt skuffet over, at en person som Bent Iversen (SF) ikke er kommet videre. Han lyder som en gammel nationalist, der solgte Dybbølmærker i 50’erne.
Ydermere kommer Bent Iversen sikkert og læser 10 søvndyssende sider op i byrådssalen – for at begrunde, hvad han mener.

Mogens Rerup
Rosenvænget 11
Haderslev