Leserbrief
„Parkerede biler ødelægger kommunens træer“
Parkerede biler ødelægger kommunens træer
Parkerede biler ødelægger kommunens træer
Diesen Artikel vorlesen lassen.
Holger Eskildsen von der Haderslebener Baumgruppe kritisiert, dass das Parken unter Bäumen in Hadersleben erlaubt ist. Dies aber schädige die Wurzeln der Bäume.
I følge færdselsloven er parkering på græsrabatter mellem kørebane og fortorv forbudt. Haderslev Kommune har dispenseret fra loven!
På mange af græsrabatterne er der plantet træer – og biler parkerer mange steder dagligt helt op ad træstammerne. Bilerne ødelægger træernes rodzoner og på sigt selve træerne. Rodzonerne går op til 2-3 gange længere ud end træets krone. Dette areal bør gøres parkeringsfrit dog minimum 1½ gange trækronen. God rodudvikling er det vigtigste for et træ.
De parkerede biler presser jorden sammen, så rødderne ikke kan få ilt og vandet ikke kan trænge ned. Haderslev Kommune har brugt mange penge på at plante vejtræer – det er rigtig dejligt. Men hvorfor skal træerne så efterfølgende ødelægges? Det må skyldes manglende omtanke/uvidenhed både fra politikere og de bilister som parkerer oven på træernes rodzoner.
Hvorfor er der ikke parkeringsforbud på de græsrabatter, hvor der er plantet træer? Det vil beskytte træerne og skabe smukkere græsrabatter. Problemet kan også løses ved at plante pur eller så blomster i den omtalte afstand rundt om træerne, til glæde for forbipasserende og til gavn for biodiversiteten.
Jeg har påtalt problemet flere gange overfor politikere, forvaltning og bilister. Hvorfor sker der ikke noget? Hvorfor tages klimadebatten ikke alvorligt?
Hvad venter politikerne på?
Holger Krøyer Eskildsen
Aastrupvej 170
6100 Haderslev