Leserbrief
„Den syriske sandhed“
Den syriske sandhed
Den syriske sandhed
Diesen Artikel vorlesen lassen.
Kommunalpolitiker Jon Krongaard von der Dänischen Volkspartei spricht sich dafür aus, die syrischen Flüchtlinge in ihr Heimatland abzuschieben, weil diese Menschen keine Bereicherung der dänischen Gesellschaft seien, wie zumeist von den Medien dargestellt.
I sidste uge blev der i Haderslev afholdt en fredelig demonstration, hvor formålet var at problematisere hjemsendelsen af syriske flygtninge.
Nuvel, man er i sin gode ret til at have den opfattelse, at de syriske flygtninge ikke skal sendes hjem, men hvad skal disse mennesker så? Mange er måske af den opfattelse, at syrerne skal blive i Danmark, ja mange taler faktisk om denne flygtningegruppe som en berigelse for samfundet – intet kunne være mere forkert.
Selvom danske medier gør et ihærdigt forsøg på at fremhæve succeshistorier om syriske flygtninge, så glemmer de samtidig at fortælle, hvor elendigt denne gruppe klarer sig på beskæftigelsesområdet – og ydermere at samme gruppe er yderst overrepræsenteret i voldtægtsstatistikkerne - sikke en berigelse, hva!
Og når debatten går på, hvorvidt det er sikkert for flygtningene at rejse tilbage til Syrien, så ville det være passende at fortælle, at mere end 100.000 syrere allerede er vendt tilbage til Syrien.
Vi skylder borgerne at fortælle hele sandheden, frem for den halve. I Dansk Folkeparti vil vi naturligvis sende syrerne hjem – de gavner hverken Haderslev kommune eller Danmark generelt.
Jon Krongaard,
Viceborgmester (DF),
Slagtergade, 6100