Leserinnenbrief
„Aktivitäten schaffen, die uns vom Bildschirm wegbringen“
Aktivitäten schaffen, die uns vom Bildschirm wegbringen
Aktivitäten schaffen, die uns vom Bildschirm wegbringen
Diesen Artikel vorlesen lassen.
Natürlich kann man über einen Bildschirm viel lernen und erfahren, aber diese Möglichkeit kann niemals allein stehen oder die körperliche Interaktion ersetzen, meint Signe Bekker Dhiman, Stadtratsmitglied für die Sozialdemokratie in der Kommune Apenrade.
Der tales meget om, at børn og unge bruger for meget tid foran en skærm. Men hvad hvis vi ændrer vores retorik og tilgang? I stedet for at fokusere på MINDRE SKÆRMTID, hvad med at fokusere på, hvad vi gerne vil have MERE af?
Undersøgelser har vist, at mange unge i 7. klasse foretrækker deres skærm frem for tid med venner og familie. Som mor til tre oplever jeg, at skærmen ofte får mest plads i hverdagen, når der ikke er tid eller overskud til at lave ting sammen.
I vores hjem har vi en løbende snak om brugen af skærme og fastsættelse af regler for skærmtid, hvilket fungerer fint - især fordi dialogen tydeliggør, at børnene gerne vil spille men faktisk helst lave ting sammen med os; spille matador, lave bål, bygge huler etc.
Men det kræver både tid og overskud fra de voksne. Hvordan skaber vi det i en hverdag, hvor meget andet kræver vores tid og fokus?
I skoler og dagtilbud synes jeg, det er forfejlet kun at ønske mindre skærmtid – vi skal derimod arbejde for at skabe nogle arbejdsmæssige rammer for pædagoger og lærere med mere tid og overskud til at skabe aktiviteter, der ikke kræver en skærm.
Man kan selvfølgelig også lære og opleve meget gennem en skærm, men det kan aldrig stå alene eller erstatte fysisk samvær.
Derfor er det vigtigt at skabe et overskud, der giver mulighed for at lave aktiviteter, som kan trække os væk fra skærmen og tættere på hinanden.
Signe Bekker Dhiman
byrådsmedlem for Socialdemokratiet i Aabenraa Kommune
Forstalle 47
6200 Aabenraa