Når man vandrer på kirkegårde i Haderslev by og omegn, som f.eks. Sdr. Vilstrup, Starup, Grarup og Halk, får man muligheden for at betragte gravstene af kendte familier og gårdejere igennem flere generationer, som har præget og bidraget til byens og sognenes historie og udvikling.

Går man for eksempel på Halk Kirkegaard finder man mange gravstene fra fiskerfamilierne ved Hejsager Strand og kendte gårdejerslægter. Går man sydvest for kirken får man øje på en klassisk stensøjle med en laurbærkrans.  Søjlen er brudt foroven (symbolsk for livets afbrud), men den er meget forvitret og størstedelen af inskriptionen er desværre nærmest ulæselig.

Gravstedet tilhører Nis Lorenzen fra gården Lilholt i den nordlige del af Halk sogn. Denne mand ydede indsats i 1834-1840´erne for den dansksindede del af befolkningen i hertugdømmet Slesvig og han medvirkede til oprettelse af dagbladet Dannevirke og til at den nordlige del af Slesvig blev genforenet med Danmark. Han var medlem i stænderforsamlingen i Slesvig fra 1836 (hvor forsamlingerne påbegyndtes) og fremsatte den 8. juni 1836 kravet om dansk retssprog i de dele af Sønderjylland/Nordslesvig som havde dansk skolegang (”Embedsmanden er dog vel i landet for folkets skyld/folket ikke for embedsmændene”).

Han var medlem i stænderforamlingen sammen Peter Hjort Lorenzen fra Haderslev og storbonden Thomas Thomsen fra Skodborg og gårdejer August Heinrich Posselt fra Københoved (Skodborg). August Heinrich Posselt og Thomas Thomsen var politisk liberale som følge af de sydfra kommende strømninger som førte fra den nordslesvigske til Slesvig holstensk liberalisme i perioden 1830 – 1840.

Et andet yderligere medlem i stænderforsamlingen var Dr. jur. Otto Andreas Meyer, herredsfoged for Gram Herred. Medens Nis Lorenzen og Peter Hjort Lorenzen grundlæggende var dansksindede og støttede aktivt sprogsagen blev de øvrige her nævnte og med mig beslægtede nordslesvigske medlemmer i stænderforsamlingen med deres Slesvig Holstensk liberale synspunkt mere tysksindede.

Hvem har ansvaret for dette historiske og enestående gravsted på Halk Kirkegaard? Familien er uddød og gravstedets smukke søjle fortjener nu andres opmærksomhed. Er det Menighedsrådet eller et (historisk) udvalg i Haderslev kommune, der vil kunne tage sig af søjlens inskription inden den helt forsvinder?

Det ville have været på sin plads at stenen var blevet istandsat i anledning af 100 året for afstemningen i Slesvig. 

Hans-Oluf Meyer,
Tidl. Byrådsmedlem for Slesvigsk Parti