Skal barnet smides ud med badevandet? – Det var min første tanke, da jeg hørte om kommunens spareplaner. Fra 1952 og indtil 2002, hvor kommunen var med til at indvi genåbningen af Slesvigske Vognsamling på dens nuværende adresse på Schaumanns Klædefabrik, havde samlingen levet en fortvivlet og omtumlet tilværelse, et stedbarn i den negative betydning. Ved genåbningen, der skete med pomp og pragt, tænkte jeg, at nu er samlingen reddet for eftertiden - indtil videre i 17 år.
For halvandet år siden overtog kommunen hele samlingen kvit og frit, da Museum Sønderjylland skulle ”slankes”. Dvs. den del af Schaumanns Klædefabrik, som huser samlingen fik kommunen foræret. Hovedparten af vognene blev også overdraget til kommunen bortset fra ca. 40 vogne med lokal forankring og betydning, disse er stadig Museum Sønderjyllands ejendom og fredede som museumsgenstande.
Resten er kommunens ejendom, og – jeg håber og beder til, at kommunen er sig sit ansvar bevidst, og behandler og forvalter samlingen med omtanke. Skal denne kulturarv efter blot halvandet år i kommunens varetægt smides ud med badevandet? Det svarer til, at et par adopterer et barn, fortryder umiddelbart efter. Det er uanstændigt. Jeg ved godt, at beslutningen endnu ikke er taget, men råber blot vagt i gevær.
Jeg føler (næsten) lige så meget for Ehlers Lertøjssamling og Von Oberbergs hus på Slotsgade, men har ikke samme indsigt i disse. At disse to institutioner evt. lukkes er lige så stor en skam, som hvis vognsamlingen evt. lukkes.
Ser man på kommunens handlekatalog til budgetlægning for 2020-2023, undres jeg meget over indholdet i de to afsnit: ”beskrivelser af forslaget” og ”konsekvenser for borgerne”. Lertøjssamlingen beskrives som en unik samling, der tiltrækker turister og fagforskere. Der er iværksat strategi – og handleplaner for lertøjssamlingen og Von Oberbergs hus, og endvidere er der igangsat handleplan for nye udstillinger, aktiviteter og formidlingsformer.
Dette har man helt undladt at skrive noget om i forbindelse med Slesvigske Vognsamling. Mht. konsekvenser for borgerne, vil lukningen af Slotsgade 20 og 22 betyde, at et af Haderslevs kulturtilbud fjernes. Hvad med vognsamlingen? Der står intet nævnt om turister og fagfolk, intet om handleplaner, aktiviteter og formidlingsformer.
Og det værste, borgerne mister ikke et kulturtilbud, der nævnes blot, at der ikke vil være offentlig adgang til vognsamlingen. Har forvaltningen en skjult dagsorden? Jeg fristes til at tro, at nøjes man med at ”slagte” den ene, skal det være Slesvigske Vognsamling. Det vil også indebære den største økonomiske gevinst for Haderslev kommune, idet den ejer de to fredede ejendomme Slotsgade 20 og 22, og er bundet af en gammel aftale om, at lertøjssamlingen ikke kan afhændes.
Vognsamlingens del af Schaumanns Klædefabrik, som kommunen fik foræret af Museum Sønderjylland, kan sælges. Om provenuet så skal tilfalde kommunen eller Museum Sønderjylland må tiden vise.

Knud Isaksen,
Møllesvinget 36, Moltrup