Leserbrief
„Udvid Haderslev Dyrehave!“
Udvid Haderslev Dyrehave!
Udvid Haderslev Dyrehave!
Diesen Artikel vorlesen lassen.
Holger Eskildsen spricht sich für eine Erweiterung des Tiergartens aus, um den dort lebenden Tieren bessere Bedingungen zu bieten.
Haderslev dyrehave bør udvides. Der er i dag for lille et areal til det antal dyr, der er i dyrehaven. Det er dejligt, men unaturligt at se så mange dyr, som tilfældet er i dag, når man går en tur i dyrehaven.
Derfor vil det være naturligt, at inddrage et endnu større areal til dyrehaven. Det vil resultere i, at man ikke vil se helt så mange dyr, men det vil give dyrene en mere naturlig levevis. Det kan aldrig blive helt naturligt, så længe der er indhegning, men det er et skridt i den rigtige retning. Der bør ikke tilføres andre eller større dyr til dyrehaven. Lad dyrehaven forblive dyrehave med dådyr og krondyr.
Lokale politiske argumenter om at bevare skoven som produktionsskov, er et ikke eksisterende alternativ. Folketinget har allerede besluttet at Pamhule skal være urørt skov, så der er ingen skovdrift i dag og kommer det ikke fremover. Træproduktionen i Haderslev Kommune har i øvrigt været så lille at den ikke har været registreret.
Så lad den urørte skov blive til glæde for dyrehavens eksisterende dyr, til glæde for biodiversiteten i Haderslev kommune – og endelig til glæde for de utrolig mange mennesker, som dagligt færdes i dyrehaven.
Holger Krøyer Eskildsen,
Aastrupvej 170,
6100 Haderslev