Leserbrief
„Kunstmuseum i den gamle katedralskole“
Kunstmuseum i den gamle katedralskole
Kunstmuseum i den gamle katedralskole
Diesen Artikel vorlesen lassen.
Holger Eskildsen schlägt vor, aus der alten Kathedralschule ein städtisches Museum mit Werken von Malerinnen und Malern aus der Kommune Hadersleben zu machen.
Jeg besøgte udstillingen: „VORES HISTORIE” i den gamle katedralskole, Gåskærgade 28.
Det er en utrolig spændende udstilling, som varmt kan anbefales, specielt når man møder to veloplagte kustoder, som er parat med yderligere oplysninger om Haderslevs historie. Det var lidt vedmodigt at se den gamle teknisk forvaltning, uden de mange dejlige ansatte, som jeg tidligere har haft stor berøringsflade med, men det er en prægtig bygning, som bør bevares for offentligheden.
På udstillingen Vores Historie var der en del malerier af bl.a. Knud Due, Jørn Bjerre, Kaj Trier, Marie Torp, Bent Hansen, Carl-Johan Berkwill, Ole Bjørn Petersen og Rasmus Bjørn.
Der findes meget store mængder værker af Haderslev malere på Historisk Arkiv og på Haderslev Museum, som aldrig ser dagens lys. Det er synd og skam, at de ikke er tilgængelige for offentligheden.
Derfor mit forslag: Indret et permanent kunstmuseum i en del af bygningerne med gamle og nulevende Haderslev malere. Adgangsforholdene bør der nok gøres noget ved, men ellers er rammerne perfekte. En ideel placering midt i byen i nogle spændende historiske bygninger.
Den nuværende udstilling kunne også gøres permanent, så bygningen eller dele af den blev omdannet til Haderslevs bymuseum.
Holger Eskildsen
Aastrupvej 170
6100 Haderslev