Kan man ikke tænke i vækst og bosætning samtidig med, at man bevarer vores kulturarv? Det var diskussionen på Kommunalbestyrelsesmødet d. 26. april. Man kunne fristes til at tro, at diskussionen i sin simplicitet handlede om, hvorvidt man ville give tilladelse til at flytte et hus 50 meter eller ej.
Nej, den handler om at lave kompromiser, hvor man både tager hensyn til landskab/kulturarv og bosætning/vækst. Og det er en vigtig principiel diskussion!

I al den tid, jeg har været politisk aktiv og fulgt møderne, har dette været en tilbagevendende diskussion. Som eksempel var en af de politiske hovedpersonener sidste år en rød havnebygning og nu skal vi muligvis også snart tage afsked med den oprindelige version af Aastrupvej 11. Der er generelt ikke langt fra bevaringsværdig bygning til en ansøgning om tilladelse til nedrivning. Det sker, når man ikke vedligeholder bygningen. Kan vi virkelig acceptere det?

Om den bevaringsværdige havnebygning sagde man „Det har været en flot bygning, men nu er det en grim, rød bygning”. Og oveni det var den blevet meget dyr at renovere. Ja, selvfølgelig er det dyrt at renovere en bygning. Og særlig når man skal tage hensyn til de bærende bevaringsværdier. Men det er i virkeligheden den dyreste glidebane at rive bygningerne ned. For intet – ingen penge i verden – kan få historien tilbage.

Konkret på kommunalbestyrelsesmødet skulle vi beslutte, om vi vil bevare et bevaringsværdigt landskab med 26 husmandsudstykninger eller om vi ville tillade et brud, hvor et alt for stort og anderledes placeret hus midt i det hele skulle fjerne sammenhængen i dette unikke kulturlandskab.

Et flertal i Teknik- og Klimaudvalget besluttede i februar at give tilladelse til nedrivning af Keldetvej 9 og give ejeren mulighed for opførelse af et erstatningsbyggeri med tilsvarende volume og placering, hvilket var et rimeligt kompromis mellem vækst og kulturarv. På kommunalbestyrelsesmødet blev der nu givet lov til at ødelægge kulturarven, for at en borger kan bygge et kæmpe enfamiliehus på 330 m2.

Igen har individets interesser fået lov til at ødelægge vores fælles kulturarv.

Selvfølgelig vil vi vækst! Men ikke for enhver pris. Og at rive bevaringsværdige bygninger ned og bryde med bevarende lokalplaner, giver ikke vækst. Det gør, at en by som Haderslev med så meget kulturhistorie, bliver mindre attraktiv.
Farvel og tak til al den kulturarv, som kommunalbestyrelsen lige nu giver afkald på.

Helene Hellesøe Appel
Badstuegade 7
6100 Haderslev